Hvad er SkiArena?

SkiArena er et indendørs skicenter i det sydlige Århus. Vi tilbyder seriøs og sjov skitræning på de endeløse pister, hvor du aldrig når bunden – du kan blive ved og ved med at køre. Vi kan justere både hældning på bakken og farten så vi på den måde kan tilpasse niveauet netop til dig, uanset om du er begynder, øvet eller skiløber med mange års erfaring.

Teknologien og konceptet er baseret på Maxx-Tracks systemet – et mere end 25 år gammelt Hollandsk koncept, som pt. er at finde overalt på jorden, fra Århus over Capetown til Hong Kong. Alene i Holland findes der over 60 centre. Centrene bliver brugt både for at lære nye skiløbere at stå på ski, og bruges af eksperter og professionelle til at forbedre og træne deres skiløb.

De endeløse bakker vi har i SkiArena kan bedst sammenlignes med en ny-præpereret piste. Når du lige har vænnet dig til fornemmelsen af at stå på båndet, kommer det meget hurtigt til at føles som en rigtig piste. Båndet har dog den fordel (eller ulempe om man vil) at det tilgiver ikke. Fejl vises meget tydelig og lige som på pisterne kan man også falde, så instruktøren er altid klar til at stoppe båndet. Alt du træner på båndet, kan umiddelbart overføres til de rigtige pister som du også kan se i denne video

Vi glæder os til at se dig i SkiArena til både seriøs og sjov træning på ski.